Mit navn er Jonas Jacobsen, jeg arbejder som Teamchef i en rådgivende ingeniørvirksomhed, hvor jeg leder afdelingen i Aalborg indenfor Eksisterende Byggeri & Specialer.
Om mig
Jeg har været i rådgiverbranchen siden 2015 efter mange år i entreprenørbranchen inden for el og teknik. I 2019 etablerede jeg afdelingen i Aalborg med 2 specialister – i dag tæller vi mere end 25 højt specialiserede ingeniører med multidisciplinære kompetencer inden for el, HVAC, konstruktion m.m. Sammen omsætter vi kompleks viden til helhedsorienterede løsninger på eksisterende ejendomme og Commissioning af Nybyg.
Hvad jeg tilbyder
– Optimering og transformation af eksisterende ejendomme: Fra tekniske installationer og klimaskærm til energieffektivisering.
– Commissioning: Systematisk idriftsættelse og kvalitetssikring af tekniske installationer.
– Due Diligence: Detaljerede risikovurderinger og tilstandsrapporter som solidt beslutningsgrundlag samt bistand i teknisk input til SPA.
– Teknisk Bygherrerådgivning: Rådgivning om bygbarhed, økonomi og bæredygtighed gennem hele projektforløbet – herunder Commissioning.
Lederskab & Teamwork
Jeg sikrer klare projektstrukturer, effektiv kommunikation og rettidig levering inden for budget ved at kombinere praktisk erfaring og analytisk overblik. Mit fokus er at skabe sammenhæng i tværfaglige teams og gøre komplekse byggeprojekter overskuelige og succesfulde.
Teknisk bistand ved ejendomstransaktioner
Overvejer du at købe eller sælge en ejendom? Jeg kan levere teknisk bistand og rapportering, både nationalt og internationalt, så du træffer beslutninger på et solidt grundlag.
Kontakt
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig med dine byggeprojekter, så tøv ikke med at tage kontakt:
Du kan oppe i højre hjørne bladre igennem de forskellige menuer, hvor du blandt andet finder mit online CV.